Fase 2 - Undersøg klimaproblemet​

I denne fase undersøger eleverne det klimaproblem, de identificerede i fase 1. I den forbindelse skal eleverne indsamle egnede data, kompilere disse data, analyse deres resultater og drage konklusioner.

I fase 2 vil ESA eller, hvor det er relevant, den nationale koordinator organisere online-events, hvor holdene kan "Spørg en forsker" og få baggrundsinformation og tips.

De involverede trin i fase 2:

Indsaml data

Fase 2 er tidspunktet, hvor man begynder at indsamle data for at besvare det forskningsspørgsmål, der blev identificeret i fase 1. Det er vigtigt, at alle indsamlede data bliver registreret, og til det formål kan eleverne have en logbog eller registreringsark, hvor relevante oplysninger bliver skrevet ned.

De jordobservationsdata, som eleverne bruger til Climate Detectives-projektet, kan være jordmålinger ELLER satellitdata. Eleverne kan også bruge begge typer data i deres undersøgelser.

Jorddata

Dette er de data, som eleverne indsamler på stedet. Vigtige oplysninger, der skal medtages i en logbog, et registreringsark eller et regneark, kan omfatte.

Dato
Tid på dagen
Placering (kort og GPS)
Klimavariabel (temperatur, luftfugtighed, vindhastighed, nedbør, skydække)
Observationsoptegnelser
Målinger/optællinger
Svar fra undersøgelsen
Data fra feltforsøg
Data fra laboratorieforsøg

Bevis for studerende i arbejde kan også dokumenteres ved hjælp af:

Fotografier af stedet, hvor data indsamles
Videoer
Fotografier af teammedlemmer på arbejde (sørg for at følge GDPR-reglerne for din skole)
Screenshots af de data, der indsamles
Mærkede skitser af eksperimenter i felten eller i laboratoriet

Det kan være nyttigt i formidlingen af det arbejde, de studerende har udført i fase 3 af projektet.

Adgang til og brug af satellitdata
Der er en flåde af satellitter i kredsløb om Jorden, som indsamler data og overvåger klimaet fra rummet (fjernovervågning). Disse satellitter bruger en bred vifte af sensorer til at levere en bank af aktuelle og historiske data om en lang række klimavariabler.
Eleverne har adgang til data relateret til landtemperatur, luftkvalitet, vegetationsmønstre, isdække, oceaner og meget mere. Der er adgang til data og satellitbilleder, og de hentede data kan bruges til at besvare det forskningsspørgsmål, der blev identificeret i fase 1 af Climate Detectives-projektet.

Hvis eleverne bruger satellitdata og -billeder til at undersøge deres klimaproblem, bør de tage detaljerede notater, herunder:
Citer linket til de applikationer, der bruges
Dato, hvor de søgte efter data
Gennemsøgt område
Registrer, om det er aktuelle data eller historiske data
Hent og gem data
Download og gem de satellitbilleder, de ønsker at bruge

Organiser og håndter data


Det første skridt til at organisere dataene er at samle dem i en form, der er let at fortolke, og hvor forholdet mellem variablerne let kan observeres.

Eleverne kan udarbejde tydeligt mærkede tabeller med data. Disse kan så bruges til at lave forskellige typer grafer, der viser deres data og gør det muligt at se mønstre, tendenser og ligheder/forskelle mere tydeligt.

Linjediagrammer
spredningsdiagrammer
Trendgrafer
søjlediagrammer
cirkeldiagrammer

Når eleverne konstruerer grafer, skal de medtage følgende:
titel på graf
tydeligt mærkede akser
måleenheder
passende skalering

Eleverne kan inkludere simple statistiske/matematiske beregninger som stikprøvestørrelse, gennemsnit, median og interval.

Disse tabeller og grafer vil være nyttige i fase 3 af projektet, når eleverne deler deres resultater og kommunikerer deres fund.

Analysere data og drage konklusioner


De indsamlede og kompilerede data vil danne grundlag for diskussion, ræsonnement og refleksion over teamets projekt. Eleverne kan bruge følgende spørgsmål til at evaluere, om deres resultater besvarer deres forskningsspørgsmål:
Er der tydelige tendenser/mønstre?
Hvad kan tendenserne/mønstrene betyde?
Er der nogle uoverensstemmelser eller noget, der ser forkert ud? Kan de forklares?
Kan der drages nogen konklusioner af resultaterne?
Er der nogen begrænsninger i konklusionerne?
Er forskningsspørgsmålet besvaret tilstrækkeligt?
Er der behov for yderligere forskning?

Konklusionen er en vanskelig del af forskningsprocessen, og sondringen mellem resultater og konklusioner er ikke altid klar. Konklusionen skal forsøge at besvare forskningsspørgsmålet, og resultaterne kan, hvis det er relevant, vises i en graf, tabel eller cirkeldiagram som vist i afsnittet før.

Du kan finde flere informationer om fase 2 og de forskellige trin i lærervejledning