Klimadetektivernes projekter 2019-2020

Projektets titel: En undersøgelse af pludselige oversvømmelser og naturbrande i det vestlige Attika

Team: Udforskere af oversvømmelser og naturbrande  Projekt med stor ros

2019-2020   Moraitisskolens internationale uddannelsescenter   Athen   Grækenland   6 Elevens alder: 14-15

Skovbrande kan bidrage væsentligt til en øget forekomst af pludselige oversvømmelser, ofte forårsaget af kraftige storme. Vi undersøgte dette fænomen i det vestlige Attika-område, nær Athen, med fokus på to tilfælde: 1) Den nylige flash flood i Kineta den 25/11/19, i relation til skovbranden i Geraneia-bjerget året før (den 23/7/18 - samme dag som den frygtelige brand i Mati) 2) Den dødelige oversvømmelse i Mandra den 15/11/17, i relation til flere skovbrande i Pateras-bjerget i de foregående år. Vi undersøgte ændringerne i mikroklimaet før og efter skovbrandene og oversvømmelserne, anomalier i det lokale klima i løbet af de sidste 40 år samt lokale vejrforhold i de dage, hvor stormene rasede. Vi baserede os på Copernicus satellitdata fra ESA, Climate Data Store-ERA 5 explorer og på lokale klimadata fra HNMS (Hellenic National Meteorological Service). Skovrydning er et stort miljøproblem. Sandsynligheden for oversvømmelser stiger i takt med skovrydning og den tilhørende jorderosion. Skovrydning er ofte et resultat af skovbrande. I de seneste par år har skovbrande haft alvorlige konsekvenser for biodiversiteten over hele kloden (Amazonas, Sibirien, Alaska, Australien). I denne undersøgelse undersøgte vi sammenhængen mellem skovbrande og efterfølgende pludselige oversvømmelser i det vestlige Attika nær Athen, Grækenland. Et af fænomenerne ved klimaforandringerne er mere ekstremt vejr, som f.eks. lange perioder med tørke efterfulgt af kraftig regn. Varmere luft i atmosfæren kan indeholde mere vand, og det øger risikoen for pludselige oversvømmelser. Disse forstærkes ofte af kraftige, lokale storme og manglende byplanlægning. De umiddelbare konsekvenser af oversvømmelser og skovbrande omfatter tab af menneskeliv og dyreliv, skader på ejendom, forringelse af naturressourcer, ødelæggelse af afgrøder og manglende funktion af infrastrukturfaciliteter. Det kan have alvorlige økonomiske, sociale og psykologiske konsekvenser.

Vores resultater refererer til FIG 1-9, hvorfra der kan drages konklusioner. Skovbranden den 23/7-18 i Geraneia-bjerget over Kineta brændte 60.000 hektar, hvoraf 53.000 var skovområder. Ødelæggelsen af skoven har spillet en vigtig rolle i oversvømmelsesepisoden et år senere i november 2019, da vandet, der kom med fart fra bjergene, ikke blev holdt tilbage af vegetationen og fejede mange brændte træer væk. I FIG 1-2 sammenligner vi vegetationen før og efter skovbranden ved hjælp af NDVI (Normalized Difference Vegetation Index) i https://apps.sentinel-hub.com/eo-browser. På samme måde sammenligner vi i FIG 3-4 jordens fugtighed ved hjælp af fugtindekset. Det er tydeligt i disse figurer, at før skovbrandene var vegetationen mere intens, og jorden var fugtigere. Vi undersøgte derefter anomalier i det lokale klima i løbet af de sidste 40 år ved hjælp af https://cds.climate.copernicus.eu/apps/c3s/app-era5-explorer. I FIG 5 er den årlige nedbørsanomali for årene 1979-2019 vist som en procentdel i forhold til referenceperioden 1981-2010. I FIG 6 er den årlige temperaturanomali vist i form af opvarmningsstriber. Ved hjælp af disse grafer har vi beregnet, at der i de sidste 20 år har været en gennemsnitlig årlig stigning i nedbøren på +14% og en temperaturstigning på +0,5°C. Vejrparametre i dagene for de to oversvømmelser blev undersøgt ved hjælp af data fra den nærliggende vejrstation i Eleusis, venligst stillet til rådighed af HNMS (Hellenic National Meteorological Service). I FIG 7 faldt Kineta-oversvømmelsen sammen med den maksimale rekord på 31 mm regn. Som det ses i FIG 8, er der dog kun registreret lidt nedbør under Mandra-oversvømmelsen. Dette indikerer, at oversvømmelsen havde en særlig lokal karakter. Stormens ekstreme hastighed ses i FIG 9, hvor nedbørsmængden overstiger 100 mm/time.

Attica har været ramt af to store katastrofer i de seneste år. Skovbranden i Mati i 2018 og stormfloden i Mandra i 2017 kostede 129 mennesker livet, heriblandt børn. De miljøskader, der opstår som følge af skovbrande, er ofte forbundet med en højere risiko for oversvømmelser. Store skovbrande ændrer terrænet og jordforholdene dramatisk. Normalt absorberer vegetationen nedbør og reducerer afstrømningen, mens skovbrande efterlader jorden forkullet, ufrugtbar og ude af stand til at absorbere vand, hvilket skaber betingelser, der er modne til pludselige oversvømmelser og mudderskred. Oversvømmelsesrisikoen forbliver betydeligt højere, indtil vegetationen er genoprettet, hvilket tager år efter en skovbrand. Det haster med at træffe foranstaltninger til at forhindre disse hændelser for at beskytte vores miljø, men også for at beskytte vores lokalsamfund. I første omgang er vi nødt til at beskytte skovene og fremskynde genplantningen. En hurtig løsning til at minimere jorderosion ville være at berige jorden ved at tilføje næringsstoffer. Det er også vigtigt at sikre et tilstrækkeligt tværsnit for vandløb. Implementeringen af et digitalt varslingssystem for både skovbrande og pludselige oversvømmelser kan redde liv og er på høje tid. Desuden er det yderst vigtigt at øge bevidstheden om behovet for at beskytte vores naturlige levesteder. I Attica er både temperaturen og nedbøren steget markant i de sidste 20 år. Det er afgørende at reducere kulstofudledningen i industri og transport ved at bruge vedvarende energikilder i stedet for fossile brændstoffer. Klimaforandringernes effekt på risikoen for skovbrande og oversvømmelser forstærkes også af sociale faktorer (f.eks. befolkningstilvækst i grænseområdet mellem natur og by), som har tendens til at øge omfanget og varigheden af de negative økologiske og økonomiske konsekvenser. Endelig bør de psykologiske virkninger af disse begivenheder ikke undervurderes. Fordrivelse fra ens hjem, tab af ejendom, levebrød og forstyrrelse af sociale forhold kan forårsage vedvarende stress, som kan være overvældende og give en varig psykologisk påvirkning.