ESA_logo_2020_Hvid
ESERO-logo hvid

Climate Detectives-projekter 2023-2024

Projektets titel: Klimaangst hos belgiske unge

College Hagelstein   Sint-Katelijne-Waver   Belgien

Forskningsspørgsmål

Hvordan håndterer belgiske unge klimaforandringerne?

Resumé af projektet

Unge mennesker oplever stress på grund af klimakrisen. En undersøgelse fra Ipsos, Amsterdam, viser, at 20% af den hollandske befolkning mellem 16 og 30 år oplever klimaangst. Klimaangst er et paraplybegreb for alle de negative effekter, som folk oplever som følge af klimaforandringerne. Det kan føre til psykiske klager som tristhed, vrede, frygt og hjælpeløshed samt fysiske klager som hovedpine og træthed. Ifølge Ipsos' undersøgelse er voksne også bevidste om klimaforandringerne, men det ser ud til, at de i højere grad har opgivet at bekæmpe dem.
Vejret påvirker også folks humør. Faktisk udløser kontakt med sollys på huden produktionen af serotonin, det stof, der giver os et godt humør, da hormonet undertrykker negative følelser som angst, aggression og tristhed. D-vitamin produceres også af sollys og sænker indirekte risikoen for depression. Det har at gøre med den indflydelse, det har på hjernens funktion og hormonelle veje. Temperaturen påvirker energiniveauet: Tendensen til at gå i dvale udløses af kolde temperaturer, som får os til at føle os mere trætte. For varme temperaturer medfører også træthed og dovenskab, da vi bruger energi på at køle os ned.
Vores studie undersøger forholdet mellem vejret og de studerendes trivsel på College Hagelstein. Hvordan påvirker vejret deres velbefindende? Hvordan påvirker klimaangst deres velbefindende?
I vores første undersøgelse sendte vi hver uge (fra januar til marts) et google-skema til en klasse med 22 elever. Gruppen består af 6 piger og 16 drenge mellem 15 og 17 år. I dette skema spurgte vi om elevernes grad af lykke i forhold til vejret. I slutningen af marts 2024 sendte vi endnu et skema, denne gang til alle 800 elever på College Hagelstein i alderen 12-18 år. Eleverne blev spurgt om deres bevidsthed om klimaforandringer og deres indvirkning på deres velbefindende.

Hovedresultater og konklusioner

Hvordan håndterer belgiske unge klimaforandringerne?

Ud fra resultaterne af vores ugentlige afhøring observerede vi milde sammenhænge mellem temperatur og fysisk tilstand og mellem temperatur og koncentrationsniveau. Begge sammenhænge kunne forklares med den energi, en krop bruger på at varme sig op. Når temperaturen er lav, føler de studerende sig generelt mere triste. Det kan hænge sammen med hormoner som serotonin, der produceres, når de udsættes for sollys.
Derefter lavede vi en undersøgelse for hele skolen, for elever og personale. Vi fik i alt 300 svar, hvoraf 121 var mandlige og 173 kvindelige elever. 94% af de kvindelige og 91% af de mandlige elever var opmærksomme på klimaforandringerne og deres konsekvenser. Som et opfølgende spørgsmål spurgte vi, om de var bekymrede for klimaforandringerne: 26% af alle mandlige studerende var oprigtigt bekymrede sammenlignet med 41% af alle kvindelige studerende. Konklusionen er, at der er en signifikant forskel i angst mellem kønnene. Tidligere undersøgelser af teenageres mentale sundhed har bekræftet, at piger i ungdomsårene oplever højere niveauer af stress end drenge.
31% af de yngre elever, 12-15 år, betragtede klimaforandringer som et problem, sammenlignet med 27 af de ældre elever (16-18 år). I modsætning hertil var 79% af personalet bekymrede. Uventet nok virkede de voksne medarbejdere mere bekymrede over klimaforandringerne end eleverne.

16% af de studerende oplever ekstra stress på grund af klimaforandringerne. 23% er bekymrede for de klimaforandringsrelaterede problemer, vi kan komme til at stå over for i Belgien i den nærmeste fremtid. Endelig undersøgte vi, hvad de studerende mener er de tre vigtigste verdensspørgsmål. 70% inkluderede klimaforandringer, men endnu flere respondenter synes, at krig er et større problem.
Så vi konkluderer, at de studerende egentlig ikke er så bekymrede for klimaproblemerne. Indtil videre er de studerendes vigtigste bekymring konflikt og krig. På det seneste er krig i nyhederne næsten hver dag og får stor opmærksomhed i medierne, mens klimaforandringer får mindre opmærksomhed.

Hvad er det næste? Handlinger, der kan gøre en forskel og hjælpe med at mindske problemet

Hvis medierne og nyhederne satte mere fokus på klimaforandringerne, ville flere mennesker måske være opmærksomme på situationen. Endnu vigtigere er det, at flere mennesker forhåbentlig ville forstå de problemer, som klimaforandringerne forårsager, og forstå, at det er en alvorlig trussel, som skal løses. En anden mulig løsning kunne være at deltage i kollektive aktioner på skolerne. En af årsagerne til klimastress er den tænkte hjælpeløshed. Hvis skolerne fremmer samarbejde om produktive økologiske mål, vil de elever, der lider af klimastress, sandsynligvis få det bedre. En mulig handling kunne være at rydde op på legepladsen eller i nabolaget. En anden mulig idé er at åbne diskussionen og øge bevidstheden om konsekvenserne af klimaforandringerne ved at lave eksperimenter om emnet. Lærerne kan f.eks. demonstrere kuldioxids indvirkning på alger ved at lave et lille eksperiment. På den måde kan eleverne blive mere bevidste om konsekvenserne og blive mere motiverede til at gøre en forskel.

Projekter oprettes af teams, og de tager det fulde ansvar for de delte data.
← Alle projekter