Projektets titel: Vurdering af gletsjernes tilbagetrækning og deres indvirkning på vandressourcerne

2. GEL OF NIKAIA   NIKAIA   Grækenland

Vores team undersøgte de miljømæssige konsekvenser af gletsjernes tilbagetrækning med fokus på deres indvirkning på vandressourcerne. Gletschere spiller en central rolle i reguleringen af jordens hydrologiske kredsløb, og vi undersøgte, hvordan deres accelererede afsmeltning truer den lokale og nedstrøms vandtilgængelighed. Ved hjælp af satellitbilleder fra EO Browser brugte vi optiske data fra Sentinel-2 til at spore ændringer i gletsjernes udstrækning over specifikke tidsrammer.
Vi valgte to regioner, der er kendt for deres gletsjere: Columbia-gletsjeren i Alaska og Franz Josef-gletsjeren i New Zealand. Columbia-gletsjeren, som ligger i Alaska midt i et landskab, der oplever hurtig opvarmning og betydelig gletsjersmeltning på grund af klimaforandringer, blev valgt på grund af dens betydning for forståelsen af gletsjernes reaktioner på miljøændringer i regioner på høje breddegrader. Alaskas indviklede netværk af fjorde, floder og søer, der er afhængige af gletsjernes smeltevand, understreger vigtigheden af at vurdere bæredygtigheden af lokale økosystemer og samfund, der er afhængige af disse vitale vandressourcer. På samme måde giver tilbagetrækningen af Franz Josef-gletsjeren i de sydlige alper i New Zealand afgørende indsigt i den sydlige halvkugles vandressourcedynamik. New Zealand er afhængig af gletsjerføde floder til vandkraftproduktion, landbrug og turisme, og derfor er det vigtigt at overvåge denne tilbagetrækning for at vurdere den langsigtede bæredygtighed og de socioøkonomiske konsekvenser. I begge geografiske områder, der er kendetegnet ved forskellige mønstre for vegetationsvækst og -dynamik, understreger observationen af indvirkningen på vegetationen den gensidige afhængighed mellem gletsjersmeltning, hydrologiske processer og økologiske systemer.
Vores analyse omfattede forskellige spektrale bånd, såsom Highlight Optimized Natural Color, Normalized Difference Water Index (NDWI) og Normalized Difference Vegetation Index (NDVI) sammen med time-lapse-funktionen i EO Browser. Det gav os mulighed for at se mønstre i gletsjerens tilbagetrækning fra oktober 2016 til februar 2024, hvilket muliggjorde omfattende trendanalyser og tidsmæssige observationer af miljøforandringer.

Gletschernes tilbagetrækning har stor indflydelse på vandressourcerne og vegetationen i nærheden og former økosystemerne i områder med gletschere. Nogle få af disse er følgende:
1. Reduceret vandforsyning nedstrøms. Når gletsjerne trækker sig tilbage, mindskes mængden af smeltevand, der strømmer ud i floder og vandløb, hvilket fører til reduceret vandforsyning til samfund og landbrug nedstrøms.
2. Forstyrrelse af timingen og størrelsen af flodstrømmen påvirker den sæsonmæssige vandtilgængelighed og hydrologiske regimer.
3. Vandhabitater skrumper og forsvinder, og arternes udbredelse ændres (indirekte konsekvens af påvirkede gletsjerfodrede floder, der opretholder økosystemer og understøtter en mangfoldig flora og fauna).
4. Tørre forhold reducerede jordens fugtighedsniveau og påvirkede vegetationens vækst og udbredelse.
5. øget risiko for naturkatastrofer som oversvømmelser fra gletsjersøer (GLOF) og jordskred. Frigivelse af store vandmængder fra gletsjersøer kan udløse erosion, sedimentation og ødelæggelse af levesteder nedstrøms.
De ovennævnte effekter er blevet undersøgt i eksemplerne på gletsjere i vores projekt.
A. Columbia-gletsjerens tilbagetrækning i Alaska:
1. Reduceret smeltevandsstrøm i Prince William Sound, hvilket påvirker marine økosystemer og ferskvandsressourcer.
2. Ændringer i flodernes strømningsmønstre.
3. Øget risiko for GLOF'er.
4. Vegetationens kolonisering af nyligt eksponeret terræn fører til ændringer i plantesamfundene.
5. Øget sedimentation og turbiditet i floder og søer påvirker vandkvaliteten.
B. Franz Josef-gletsjerens tilbagetrækning i New Zealand:
1. Reduceret vandtilgængelighed i Waiho-floden, hvilket påvirker landbrugsvanding og vandkraftproduktion nedstrøms.
2. Skift i sæsonbestemt vandtilgængelighed påvirker vegetationen langs Waiho-floden og ændrer habitatforholdene for indfødte arter.
3. Eksponering af ustabilt terræn, øget forekomst af jordskred og mudderskred, der påvirker vegetationen.
4. Tilbagegang af endemiske plantearter, der er tilpasset gletsjermiljøer, tab af biodiversitet og ændringer i økosystemets sammensætning.
5. Forringet vandkvalitet og øget afstrømning af næringsstoffer fra omkringliggende arealanvendelse.

At håndtere gletsjernes tilbagetrækning som en presserende miljøudfordring kræver en mangesidet tilgang, der kombinerer handlinger på lokalt niveau med initiativer i større skala for at afbøde virkningerne af klimaforandringer og fremme modstandsdygtighed i gletsjerpåvirkede regioner.
På lokalt plan er der nogle få løsninger, som kan implementeres:
1. Fællesskabsbaserede overvågningsprogrammer for gletsjere for at spore ændringer i gletsjernes massebalance og fremme vandbesparende foranstaltninger for at reducere vandbehovet og optimere brugseffektiviteten.
2. Bæredygtig planlægning af arealanvendelse for at beskytte gletsjerfodrede økosystemer og minimere fragmentering af levesteder.
3. Pumpning af vand fra smeltningen og genbrug af det som kunstig sne på indlandsisen for at undgå en stigning i havniveauet og udryddelse af dyr.
4. Investering i vedvarende energikilder som vandkraft, vind- og solenergi for at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og mindske udledningen af drivhusgasser, der bidrager til klimaforandringerne.
5. Implementering af tidlige varslingssystemer for gletsjerfarer og fremme af bæredygtig landbrugspraksis for at øge samfundets modstandskraft og reducere sårbarheden over for naturkatastrofer.
På et bredere plan er internationalt samarbejde og politisk koordinering afgørende. Deltagelse i internationale aftaler og fortalervirksomhed for stærkere klimamål kan hjælpe med at mobilisere den globale indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og begrænse afsmeltningen af gletsjere. Derudover er investering i klimatilpasningsstrategier, støtte til videnskabelig forskning og overvågning samt fremme af uddannelses- og bevidstgørelsesinitiativer vigtige komponenter i en omfattende tilgang.
Aktiv inddragelse af unge mennesker er også afgørende. Ungdomsstyrede initiativer, som f.eks. klimakampagner, uddannelsesprogrammer og projekter til inddragelse af lokalsamfundet, spiller en afgørende rolle for at øge bevidstheden om vigtigheden af at bevare gletsjere og fremme bæredygtige løsninger. Ved at udnytte deres kreativitet, energi og passion for miljøforvaltning kan unge mennesker inspirere til positiv forandring, mobilisere kollektiv handling og forstærke unges stemmer i den globale klimabevægelse.

Projekter oprettes af teams, og de tager det fulde ansvar for de delte data.
← Alle projekter