Klimadetektivernes projekter 2022-2023


Projektets emne: Oceaner

Projektets titel: Havniveauer i Santander

Team: Castroverde A

C. Tetuán, 47   Santander   Spanien   3 Elevens alder: 14-15 år gammel

Forskningsspørgsmål

Stiger havniveauet i Santander-bugten?
¿Está subiendo el nivel del mar en la bahía de Santander?

Resumé af projektet

Som vi alle ved, har vi i øjeblikket et alvorligt miljøproblem: klimaforandringer. Det er en konsekvens af den globale opvarmning på grund af den stigende drivhuseffekt. Som et resultat smelter isen, og havniveauet stiger. Men hvad har det med vores by at gøre, og bliver vores bugt påvirket?

Da vi bor i Santander, en kystby på den nordlige del af Den Iberiske Halvø, vil vi med denne undersøgelse undersøge, om vores by bliver påvirket, og om havniveauet i vores bugt stiger.
Vores hypotese er, at havniveauet i Santander-bugten faktisk stiger. For at kontrollere dette vil vi bruge højvande som den variabel, der skal analyseres.

Como ya todos sabemos, actualmente tenemos un grave problema medioambiental: el cambio climático. Det er en konsekvens af den globale temperaturstigning på grund af den øgede inverterende effekt. Por ello el hielo se está fundiendo y el nivel del mar está subiendo. Pero... ¿Qué tiene que ver esto con nuestra ciudad? ¿Se está viendo afectada nuestra bahía?

Partiendo del hecho de que vivimos en Santander, una ciudad costera ubicada al norte de la Península Ibérica, queremos comprobar con este estudio, si nuestra ciudad se está viendo afectada, y si el nivel del mar en nuestra bahía está aumentando.
Nuestra hipótesis es que el nivel del mar en la bahía de Santander sí está subiendo. For at forstå det bruger vi havets højde som en analysevariabel.

Hovedresultater og konklusioner
Grafer, der viser udviklingen i højvandshøjden i vigtige måneder og ved årlige gennemsnit.

I denne undersøgelse har vi brugt de kvantitative data for den maksimale højvandshøjde i Santander-bugten fra det spanske oceanografiske institut, især dem, der er indsamlet af tidevandsmåleren Santander 2 (Lat 43° 28′ N Lon : 03° 48′ W), til at undersøge udviklingen i højvandshøjden langs Santander-kysten over en tidsserie.

Datoer for datahøring: 5. - 25. april 2023.
Webside til dataudtræk: Puertos del Estado.
Data tidsserier: 1992-2021
Da dataene var indsamlet, og graferne var lavet, analyserede vi grafen over de årlige gennemsnit, som viser, at højvandshøjden siden 2010 er steget i forhold til referenceværdien, mens højvandshøjden i de foregående år (fra 2000 til 2010) var lavere i forhold til referenceværdien i de første fire år.

Når vi ser på de månedlige grafer, kan vi desuden se, at der i måneder som maj, juli, september, oktober og december er en variation i forhold til den gennemsnitlige referenceværdi, som ikke giver os mulighed for at se en klar tendens til en stigning i højvandet, da variationen er den samme i hele tidsserien.

Men i andre måneder, som januar, februar, marts, april, juni, august eller november, kan man se, at højvandet stiger i forhold til den gennemsnitlige referenceværdi i de sidste år af tidsserien.

Den endelige konklusion på denne undersøgelse er, at vores hypotese er opfyldt. Som det kan ses i grafen over udviklingen i de årlige gennemsnit, er disse siden 2010 steget i forhold til den gennemsnitlige referenceværdi, såvel som i graferne over udviklingen i de fleste måneder; hvilket bekræfter, at havniveauet i Santanderbugten er stigende.

Para este estudio hemos utilizado los datos cuantitativos de la altitud máxima de pleamar en la bahía de Santander proporcionados por el instituto oceanográfico español, concretamente los recogidos por el mareógrafo Santander 2 (Lat 43° 28′ N Lon : 03° 48′ W), para examinar la evolución de la altura de pleamar en la costa de Santander a lo largo de una serie temporal.

Tidspunkter for søgning af data: 5 - 25 de abril de 2023.
Página web extracción de datos: Puertos del Estado.
Serie temporal de los datos: 1992-2021
Una vez recogidos los datos y realizadas las gráficas, hicimos un análisis de la gráfica de las medias anuales, viendo cómo desde 2010 la altitud de pleamar aumenta respecto al valor de referencia, en cambio en los años anteriores (desde 2000 hasta 2010) la altitud de pleamar es más baja respecto al valor de referencia de los cuatro primeros años.

Además al fijarnos en las gráficas mensuales, nos damos cuenta que en meses como mayo, julio, septiembre, octubre o diciembre, hay una variación respecto al valor medio de referencia que no nos permite ver una clara tendencia de aumento de la pleamar, ya que la variación es similar durante toda la serie temporal.

Sin embargo en otros meses, como enero, febrero, marzo, abril, junio, agosto o noviembre sí se puede ver como en los últimos años de la serie temporal, la pleamar aumenta respecto al valor medio de referencia.

La conclusión final de este estudio es que nuestra hipótesis se cumple. Como se puede observar en la gráfica de la evolución de los promedios anuales, desde 2010 estos están aumentando con respecto al valor medio de referencia, al igual que en las gráficas de la evolución de la mayoría de meses; confirmándose así que el nivel del mar en la bahía de Santander está subiendo.

Hvad er det næste? Handlinger, der kan gøre en forskel og hjælpe med at mindske problemet

For at gøre en forskel kan vi foretage følgende handlinger, som har til formål at reducere udledningen af drivhusgasser:
Øge offentlighedens bevidsthed: At øge bevidstheden om problemet ved at dele dette projekt på forskellige platforme eller med Cantabriens regering vil hjælpe flere mennesker med at deltage, reducere deres CO2-fodaftryk og passe på planeten.
Effektiv transport: Brug af færre biler eller elbiler og offentlig transport vil reducere CO2.
Plant træer: Planter udveksler CO2 (drivhusgas) med ilt.
Stop forbrugerisme: Ved kun at købe det, der er nødvendigt, stopper vi med at spilde materialer, der nedbrydes og genererer disse gasser, og vi reducerer også produktionen på fabrikker og kommerciel transport, der udleder drivhusgasser. At genbruge og give genstande eller tøj et nyt liv er en god måde at sætte en stopper for forbrugerisme og misbrug af produktion.
Energieffektivitet: Vær opmærksom på vores elforbrug, og hvor energien kommer fra, og prioriter vedvarende og ikke-forurenende energi.

Para cambiar las cosas podemos realizar las siguientes acciones, que tratan de disminuir las emisiones de gases de efecto invernadero:
Concienciar a la población: concienciar sobre el problema, compartiendo este proyecto en diferentes plataformas o con el gobierno de Cantabria, ayudará a que más personas se unan, y reduzcan su huella de carbono y cuiden el planeta.
Transporte eficiente: usar menos el coche o utilizar coches eléctricos y transporte público, reducirá el CO2.
Plantar árboles: las plantas intercambian el CO2 (gas de efecto invernadero) por oxígeno.
Stop med at forbruge: Når vi kun bruger det, der er nødvendigt, slipper vi for at smide materialer, der nedbrydes og genererer disse gasser, og vi reducerer produktionen i fabrikker og i handelstransporten, der udleder invernadero gasser. Reutilizar y dar una segunda vida a objetos o ropa, es una buena forma de terminar con el consumismo y la producción abusiva.
Energía eficiente: ser conscientes del gasto eléctrico que hacemos y de la procedencia de la energía, priorizando la energía renovable y no contaminante.

Andet indhold:

Projektplakat:

Download projektplakat PDF

Dette projekt blev automatisk oversat til engelsk.
Projekter oprettes af teams, og de tager det fulde ansvar for de delte data.
← Alle projekter