Projektets emne: Oceaner

Projektets titel: Livet i Sortehavet

Team: Øko-piger

Poarta 2 Port - Linia 101C se numește acum 101.   Constanța   Rumænien   8 Elevens alder: 14-15 år gammel


Forskningsspørgsmål

Hvilken effekt har forurening på Sortehavets økosystem?

Resumé af projektet

Sortehavets økosystem har fået meget opmærksomhed på det seneste på grund af de ændringer, som forureningen har medført. Økosystemet har ændret sig i de sidste 50 år, hovedsageligt på grund af menneskers handlinger. I dette projekt sigter vi mod at spore de vigtigste negative effekter, som forureningen har på Sortehavet, og finde måder at forhindre disse problemer i fremtiden.
En af de største årsager til forurening er olie-/mineraludslip, og derfor er vi mennesker en del af årsagen til denne katastrofe. Hundredvis af arter dør hvert år, og flere fremmede arter bliver opdaget dag for dag. Andre faktorer, der forårsager ændringer i Sortehavets økosystem, er overfiskeri, intens skibstrafik og betydelige lagre af hydrogensulfid og gas/olie, der findes i havets dyb.
For at undersøge de fysisk-kemiske og biologiske parametre i havvandet har vi konsulteret satellitdata (Sentinel-2 L2A) og også analyseret data fra 2017, 2019 og 2021 fra det meteorologiske institut og det rumænske havforskningsinstitut, og vi opdagede nogle forskelle med hensyn til lufttemperaturer, havniveau (niveausvingninger), havoverfladetemperaturer, saltholdighed og pH-værdi.

Hovedresultater og konklusioner

Efter at have analyseret data fra begge institutters undersøgelser i en bestemt periode (14-19.06 i årene 2017, 2019, 2021) bemærkede vi, at der var nogle forskelle i vand- og luftparametrene, ikke særlig store, men nok til at fange vores opmærksomhed.
Med hensyn til lufttemperaturerne var den ændring, vi bemærkede, at temperaturvariationen i 2017 var 9,1 °C. I de følgende år havde den en opadgående tendens, hvilket resulterede i, at den samme variation i 2021 nåede op på 21,4 °C.
Ved at observere data relateret til havvandet (havniveau, havoverfladetemperaturer, saltholdighed og pH) bemærkede vi en meget alvorlig stigning i havniveau og havoverfladetemperaturer gennem årene, hvilket er resultatet af den globale opvarmning. På den anden side faldt vandets saltholdighed betydeligt som følge af de mange floder, der løber ud i Sortehavet. pH-værdien blev holdt relativt konstant gennem alle årene med en middelværdi på 8,61, hvilket gør havvandet basisk.

Hvad er det næste? Handlinger, der kan gøre en forskel og hjælpe med at mindske problemet

Efter at have bemærket og analyseret flere faktorer, der skader havets økosystem, tænkte vi på nogle mulige løsninger til at reducere de negative virkninger, som disse stoffer har i fremtiden:
 kampagner for at informere befolkningen om de negative virkninger, som folks handlinger har på Sortehavet (bannere på stranden, taler fra eksperter på området osv.);
 strengere håndhævelse og forøgelse af de bøder, der tilbydes som følge af manglende overholdelse af politikkerne for at holde strandene rene;
 placering af flere skraldespande til indsamling og genbrug af affald;
 tvinger strandejerne ved lov til at organisere affaldsindsamling på stranden med et interval på 2-3 dage;
 kontrollerer mængden af industri- og landbrugsaffald, der dumpes i Sortehavet;
 overvågning af transport af olie/gas, der giver udslip, som skader havet;
 kontrol af overfiskeri.

Projektplakat:

Download projektplakat PDF

Projekter oprettes af teams, og de tager det fulde ansvar for de delte data.
← Alle projekter