Projektets titel: Cloud Academy Detectives: Αποκρυπτογραφώντας τις κοσμικές ακτίνες στη Γη και πέρα από αυτήν.

2ο Δημοτικό Σχολείο Νέας Χαλκηδόνας   Αθήνα   Grækenland

Dette projekt har til formål at undersøge de kosmiske strålers indvirkning på skydannelsen. Kosmiske stråler interagerer med atmosfæriske molekyler gennem spredningsfænomener. Især Mie-spredning forekommer med sfæriske partikler. Aerosolpartikler i atmosfæren, som f.eks. støvaerosoler, påvirker strålingen ved at ændre temperaturfordelingen i atmosfæren. Det påvirker luftfugtigheden og dermed skydannelsen. Ved at etablere denne forbindelse ønsker vi at forstå, hvordan skydannelse påvirker klimaet i en region. Derfor fokuserer vores undersøgelse på at udforske, hvordan kosmiske stråler påvirker den atmosfæriske dynamik og skydannelsesprocesserne.

Vi udførte klasseværelseseksperimenter for at simulere de kosmiske strålers indvirkning på skydannelse og klima. For eksempel brugte vi kakaopulver i et glas vand til at repræsentere Jordens atmosfære og atmosfæriske aerosoler og observerede spredningen af lys. Derudover gjorde vi os bekendt med videnskabelige værktøjer som AERONET, SENTINEL, Cloudsat, Proba_2 og EUMERSAT. Vi programmerede i Scratch, og vi observerede temperaturmiljøet med micro-bit.
Som konklusion kan vi konstatere, at tilstedeværelsen af støv og andre aerosoler i Jordens atmosfære påvirker lysspredningen, hvilket fører til ændringer i temperatur, luftfugtighed, skydannelse og regionalt klima. Hvis man ændrer en hvilken som helst parameter i denne kæde - f.eks. mængden eller indholdet af atmosfæriske aerosoler - har det miljømæssige konsekvenser for klimaet lokalt/globalt.

Eksperimenter: Eksperimenter i klasseværelset for at simulere de kosmiske strålers indvirkning på skydannelse og klima er en værdifuld tilgang. At bruge kakaopulver til at repræsentere atmosfæriske aerosoler og observere lysspredning giver praktiske læringsoplevelser og hjælper med at visualisere komplekse koncepter. Efter at have simuleret solstråling ved hjælp af kugler rettede vi dem mod en kasse, der repræsenterede atmosfæren. Ved spredningen hoppede nogle kugler tilbage i rummet, nogle forblev i kassen, mens andre landede på jordens overflade.
Analyse: At analysere data fra værktøjer som AERONET og diskutere resultater fra eksperimentelle satellitter som CloudSat viser en grundig undersøgelse af emnet. Inddragelse af data fra den virkelige verden øger troværdigheden af vores undersøgelse og giver mulighed for sammenligninger med eksisterende forskning.
Observationer: Vores konklusion fremhæver vigtige observationer vedrørende atmosfæriske aerosolers indflydelse på lysspredning, temperatur, skydannelse og regionalt klima. Denne omfattende forståelse understreger sammenhængen mellem faktorer i Jordens atmosfære og klimasystem.
Konsekvenser: Konklusionen understreger effektivt de miljømæssige konsekvenser af at ændre parametre som f.eks. atmosfæriske aerosoler. Ved at understrege de lokale og globale virkninger på klimaet forstærker den betydningen af vores resultater og behovet for yderligere forskning og miljøindsats.

Yderligere forskning: Det næste skridt er at udføre lignende eksperimenter med atmosfæren på andre planeter, såsom Mars og Venus, og etablere forbindelser mellem kosmiske stråler og klima.
Tilpasning til klimaforandringer: Udvikle og implementere strategier:For at afbøde problemet skal vi overholde god praksis, såsom at reducere aerosoler udledt af menneskelige aktiviteter og forbedre luftkvaliteten, hvilket i bund og grund mindsker luftforureningen. Derudover bør vi fremme brugen af vedvarende energi og implementere bæredygtige løsninger inden for transport, landbrug og hverdagsliv.
Uddannelse: For at nå disse mål er det vigtigt at uddanne borgerne i miljøvenlige vaner.

https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSd1otLFDtKzw5tU7KMKZJEX2NrIS3hOYK4tVKYdppBro_So_g/viewform?usp=sf_link

Projekter oprettes af teams, og de tager det fulde ansvar for de delte data.
← Alle projekter