Klimadetektivernes projekter 2022-2023


Projektets emne: Oceaner

Projektets titel: Ændringen i højvandets højde i Santander-bugten

Team: Castroverde B

C. Tetuán, 47   Santander   Spanien   3 Elevens alder: 14-15 år gammel

Forskningsspørgsmål

Stiger havniveauet i Santander-bugten?
¿Está subiendo el nivel del mar en la bahía de Santander?

Resumé af projektet

I denne artikel har vi undersøgt, om havniveauet er steget i Santanderbugten i de senere år. Vores hypotese er, at højvande kan være en gyldig indikator for det problem, vi undersøger, nemlig om klimaforandringerne har noget at gøre med stigningen i havniveauet. For at finde et svar på dette spørgsmål har vi analyseret den maksimale højvandshøjde fra 1992 til 2021 med kvantitative data fra tidevandsmåleren i Santander.
I de senere år har den nuværende CO2-udledning opvarmet planeten til et punkt, hvor polerne er smeltet, og gletsjere har trukket sig tilbage. Klimaforandringerne, som intensiveres af menneskelig handling, har hævet det globale havniveau med 7 cm siden 1993 og med 19 cm siden 1900, som rapporteret af den amerikanske regering i dens Climate Science Special Report (CSSR) skrevet af Federal Science Steering Committee (SSC), som har repræsentanter fra tre agenturer (National Aeronautics and Space Administration [NASA] og Department of Energy [DOE]); deraf de tre hovedforfattere og koordinatorer, som alle var føderalt ansatte under udviklingen af denne rapport.
Vi var allerede opmærksomme på dette problem på globalt plan, men med denne undersøgelse ville vi finde ud af, om det allerede var mærkbart på lokalt plan, dvs. i vores bugt.
For at analysere undersøgelsen af den maksimale højde af højvandet på Santanders kyst og for at kunne se de lokale data, har vi brugt data fra Puertos del Estados hjemmeside (høringer den 21. og 25. april 2023).

En este trabajo hemos investigado si el nivel del mar ha subido en la bahía de Santander en los últimos años. Nuestra hipótesis es que la altura de la pleamar puede ser un indicador válido para el problema investigado, que es poder ver si el cambio climático ha tenido algo que ver en la subida de la altura del mar. Para encontrar una respuesta a esta pregunta, hemos analizado la altura máxima de la pleamar desde el año 1992 hasta el año 2021, con los datos cuantitativos obtenidos del mareógrafo de Santander.
I løbet af de seneste år har de aktuelle CO2-udledninger gjort planeten koldere, hvilket har ført til, at polerne er forsvundet, og gletsjerne er forsvundet. La velocidad a la que avanza el cambio climático, intensificada por la acción del hombre, ha elevado el nivel del mar a nivel global unos 7 cm desde 1993 y unos 19 cm desde 1900, según recogió el Gobierno de EE.UU. en su informe Climate Science Special Report (CSSR) escrito por el Comité Directivo Científico Federal (SSC) El cual tiene representantes de tres agencias (La Administración Nacional de Aeronáutica y del Espacio [NASA] y el Departamento de Energía [DOE]); De aquí los tres autores principales y coordinadores, los cuales eran empleados federales durante el desarrollo de este informe.
Ya era de nuestro conocimiento este problema a nivel global, sin embargo con esta investigación queríamos saber si ya era notable a nivel local, es decir en nuestra bahía.
Para analizar el estudio de la altura máxima de la pleamar en la costa de Santander y poder ver los datos locales, hemos utilizado datos de la web de Puertos del Estado. ( consultas el 21 y 25 de abril de 2023)

Hovedresultater og konklusioner
Grafer, der viser de opnåede resultater

De vigtigste resultater af vores forskning kan ses i tabel 1, som viser udviklingen af højvandet over tid (1992-2021). Hvis vi analyserer tabellen, kan vi se, at der i 1997-1998 var en stigning i højvande, men i de følgende ti år ligger højden under gennemsnittet, indtil der fra 2010 til 2021 er flere toppe over gennemsnittet.
Resultaterne er klare: Højden på højvandet og dermed havniveauet i Santander-bugten er steget med ca. 6-7 cm siden 1992.
Et andet vigtigt resultat, vi har fået ud af vores forskning, kan ses i de tilfældigt udvalgte månedlige grafer.
Fra disse grafer kan vi se, at i sommer- og efterårsmånederne er graferne ikke slående, men i løbet af vinteren og foråret kan det ses, at højvandshøjden stiger, da begge grafer har et stort antal toppe over gennemsnittet.

Konklusionen er, at ja, havniveauet i Santanderbugten er steget i de senere år. Graferne og den generelle tabel viser, hvordan højvandet i bugten har været stigende gennem årene. Afslutningsvis kan vi se, hvordan den globale havstigning også er et problem på lokalt plan, som vi kan observere det i vores egen bugt.

Los principales resultados de nuestra investigación se pueden apreciar en la tabla 1, la cual muestra la evolución de la pleamar a lo largo del tiempo (1992-2021). Si analizamos la tabla nos damos cuenta que durante 1997-1998 hubo una subida de la altura de la pleamar, sin embargo durante los siguientes diez años la altura se sitúa por debajo de la media, hasta que a partir del 2010 hasta el 2021 hay varios picos por encima de la media.
Los resultados son claros; la altura de la pleamar y por lo tanto del nivel del mar en la bahía de Santander ha aumentado desde 1992, aproximadamente entre 6-7cm.
Otro importante resultado que hemos obtenido de nuestra investigación, se puede apreciar con las gráficas mensuales elegidas aleatoriamente.
Con estas gráficas podemos ver que durante los meses de verano y otoño las gráficas no llaman la atención, sin embargo durante el invierno y la primavera se puede observar que la altura de la pleamar aumenta, ya que ambas gráficas tiene un gran número de picos por encima de la media.

Las conclusiones son que sí, el nivel del mar en la bahía de Santander ha aumentado en los últimos años. Con las gráficas y la tabla general se puede ver como ha ido aumentando a los largo de los años la altura de la pleamar en la bahía. En conclusión se puede ver como el aumento del mar a nivel global también es un problema a nivel local, ya que lo podemos observar en nuestra propia bahía.

Hvad er det næste? Handlinger, der kan gøre en forskel og hjælpe med at mindske problemet

Vi mener, at grundlaget for at løse problemet er at øge bevidstheden blandt den fremtidige voksne befolkning, dvs. børn, med foredrag og projekter for at øge bevidstheden om det problem, vi står over for. Men vi mener ikke, at det er nok at holde et foredrag, for at noget skal tiltrække opmærksomhed, skal det have en effekt, så vores idé er, at der ud over foredragene i skolerne skal være praktisk arbejde i laboratorier om blandt andet drivhuseffekten.

En anden idé er at uddanne alle bedre, især kvinder, som hvis de blev uddannet, især i mindre udviklede lande, ville få færre børn og i en yngre alder, hvilket ville have en god indvirkning på miljøet.
På et individuelt plan mener vi, at alle bør tage følgende skridt:
Brug offentlig transport eller transport, der ikke producerer gasemissioner, når det er muligt.
Gør mere brug af og udbred brugen af vedvarende energikilder, såsom fotovoltaiske paneler.
Forbrug mindre, gør mere brug af genbrugs- eller genanvendelsesmetoden.
Brug energibesparende eller bæredygtige pærer i huse, lokaler eller skoler.
Reducer vandforbruget ved at tage brusebad i stedet for karbad eller lukke for vandhanen, når vi børster tænder.
Adskil affaldet, og smid det i den relevante skraldespand.
Genbrug plastik, såsom plastikposer eller plastikflasker, eller endnu bedre, hvis vi ikke bruger det, med stofposer i stedet for plastik.

Nosotros creemos que la base para solucionar el problema es concienciar a la futura población adulta, es decir los niños con charlar y proyectos para dar a conocer el problema al cual nos enfrentamos. Sin embargo creemos que no basta con dar una charla, para que algo llame la atención tiene que ser impactante, por lo que nuestra idea es que se hicieran además de las charlas, en los colegios, se hicieran prácticas en los laboratorios sobre el efecto invernadero entre otros.

Otra idea es educar mejor y a todo el mundo, en especial a las mujeres las cuales si fueran educadas, sobre todo en los países menos desarrollados, estas tendrían menos hijos y a edades menos tempranas, lo cual tendría un buen impacto medioambiental.
A nivel individual creemos que todos deberiamos tomar las siguientes medidas:
Brug altid offentlig transport, eller en transport, der ikke udleder gas.
Hacer más uso y divulgar la obtención de energía a través de las energías renovables, como paneles fotovoltaicos.
Forbrug mindre, gør mere brug af genbrugs- eller genanvendelsesmetoden.
En las casas, locales o colegios poner bombillas que consumumen menos o que sean sostenibles.
Reducir el uso de agua, duchándonos en vez de bañarnos o cuando nos lavemos los dientes apagar el grifo.
Separar la basura, y tirarla en cada basura correspondiente.
Reutilizar el plástico, como las bolsas o las botellas de plástico o mejor si no hacemos usos de esta con bolsas de tela en vez de plástico.

Andet indhold:

Projektplakat:

Download projektplakat PDF

Dette projekt blev automatisk oversat til engelsk.
Projekter oprettes af teams, og de tager det fulde ansvar for de delte data.
← Alle projekter