Klimadetektivernes projekter 2022-2023
Projektets titel: Kompostering mod klimaforandringer
Team: C-Cubed
St Joseph's gymnasium Spanish Point Irland 18 Elevens alder: 16-17 år gammel
Hvordan bidrager kompostering af madaffald fra vores skole til at fremme god luftkvalitet og reducere produktionen af gasser, der er forbundet med klimaforandringer?
At lære at kompostere og bruge det korrekt er en måde at indføre den "cirkulære økonomi" i vores liv. Det handler om at holde ressourcerne i bevægelse fra brug til genbrug og undgå behovet for deponering. (Agri-Aware, 2022). Det er et meget vigtigt koncept at undervise i i skolen, da viden om dette kan reducere mængden af drivhusgasser i atmosfæren.
Vores projekt havde 3 hovedfaser.
Fase 1 - Dissektion af skraldespand
Metode
Fjern skraldespanden fra området til generelle formål
find massen af plastikposen med alt indholdet - registrer
spred nogle plastikposer ud på gulvet
tøm indholdet af skraldespanden ud på gulvet
Sorter i 4 bunker - komposterbart, plast, papir, aluminium, indpakning og almindeligt affald.
Find massen af hver bunke.
Fase 2 - simulering af kompost
Hypotese - Hvis komposteringsprocessen ikke udføres korrekt, vil der blive produceret flere drivhusgasser, end hvis den udføres korrekt.
Uafhængig variabel - komposteringsmetode
Afhængig variabel - massen af gas i ballonen
Udstyr - 2 x 18L vandflasker, madaffald, 2 x bredmundede balloner, massevægt, strimlet papir
Metode
Find 2 x 18L vandflasker fra vores lokale vandværk - Clare Springs.
Mærk flaskerne A og B
Afvej 2 x 5 kg madaffald.
I A placeres madaffaldet, og der lukkes med en ballon med bred munding.
I B lægges skiftevis madaffald og strimlet papir, og der lukkes med en ballon med bred munding.
Lad begge flasker stå i stinkskabet, og overvåg ballonopblæsningen over en periode på 1 uge.
Noter ballonens masse efter en uge.
Fase 3 - Udarbejdelse af en præsentation til Green Schools-udvalget, der illustrerer vores resultater.
Affaldsanalysen og grafen viser, at skolen bare på én dag kunne genbruge 2.505 g materiale, hvoraf 40,3% er komposterbart. Alle disse poser ender på lossepladsen, hvilket har betydelige omkostninger for både skolens økonomi og miljøet.
Resultaterne fra vores kompostsimulatorer var overraskende meget visuelle. De blev efterladt i emhætten for en sikkerheds skyld, og ballonernes masse blev registreret efter en uge. Disse resultater viste, hvor vigtigt det er at kompostere korrekt med lag af grønt og brunt. Grønt materiale er rigt på kvælstof, og brunt materiale er rigt på kulstof. Mikroorganismerne, herunder "bakterierne selv, består af kulstof og kvælstof i forholdet 8:1 (8 enheder kulstof for hver 1 enhed kvælstof). For at vokse og formere sig har de brug for kulstof til at opretholde sig selv og til energi, og kvælstof til at dyrke proteiner." (Kompostvidenskab, 27/3/23)
I vores simulatorer blev maden nedbrudt anaerobt, og selvom det ikke er ideelt, viste det sig, at hvis det sker på en losseplads, produceres der meget større mængder drivhusgasser, kuldioxid og metan, end hvis maden var lagdelt med kulstofkilder. Vi fandt også ud af, at maden i simulator A efter 4 uger producerede væske fra nedbrydningen af maden, og hvis dette lækkede ud i grundvandet fra lossepladser, kunne det føre til forurening og/eller eutrofiering. Under normale omstændigheder er kompostering bedst under aerobe forhold.
Afslutningsvis accepterer vi vores hypotese, da vores korte eksperiment viser, at kompostering reducerer mængden af drivhusgasser i atmosfæren.
Da vi gennemførte dette projekt, lærte vi en hel del. Til at begynde med har vi nu en bedre forståelse af omfanget af det affald, der produceres på vores skole. På vores lokale genbrugsstation i Inagh, Co Clare, koster det 7 euro at komme af med en pose almindeligt affald, mens det kun koster 5 euro at genbruge så meget, som din bil kan rumme. Hvert affaldsselskab har forskellige gebyrstrukturer, men alle opkræver mere for at fjerne almindeligt affald end genanvendeligt affald. Hvis vi som elever gjorde en større indsats for at bortskaffe vores affald korrekt, ville skolen derfor spare penge. Det kan kun ske, hvis eleverne får tydeligt mærkede skraldespande og hjælp til at sortere deres affald. Derfor har vi sammensat den vedhæftede præsentation til vores Green Schools- og elevrådsudvalg for at føre kampagne for disse skraldespande.
Kompostering-for-klimaforandring-Studenterrådets-præsentation-.pdf
Projekter oprettes af teams, og de tager det fulde ansvar for de delte data.
← Alle projekter