Klimadetektivernes projekter 2022-2023


Projektets emne: Oceaner

Projektets titel: Kysterosion i Santander-bugten

Team: Castroverde D

C. Tetuán, 47   Santander   Spanien   4 Elevens alder: 14-15 år gammel

Forskningsspørgsmål

Er Santanders kystlinje ved at erodere på grund af den globale opvarmning?
¿Se está erosionando la costa de Santander debido al calentamiento global?

Resumé af projektet

Dette projekt består i at analysere bølgerne på Santanders kyst gennem 65 år (1958-2022) for at observere, hvordan den globale opvarmning har påvirket kysterosionen. For at gøre dette vil vi analysere størrelsen af bølgerne og stormene.
Vi gennemførte denne undersøgelse, fordi vores by, Santander, er en kystby, og vi har observeret, at der er mere erosion i kystområder.
Vi tror, det kan skyldes den globale opvarmning. For at kontrollere dette vil vi analysere bølgernes størrelse ved hjælp af en bøje, der er placeret på kysten af vores by, og som vil indsamle data (bølgernes størrelse), som vi derefter vil analysere.
Vi påbegyndte arbejdet i ugen omkring den 24. april og arbejdede på det indtil den 3. maj. Først indhentede vi de nødvendige data fra havnens hjemmeside med en bøje, som var placeret mellem Somo og Magdalena-halvøen.

Este proyecto consiste en analizar el oleaje de la costa de Santander a lo largo de 65 años (1958-2022), para observar cómo ha afectado el calentamiento global en la erosión de las costas. Para esto, vamos a analizar el tamaño de las olas y los temporales.
Este estudio lo realizamos, porque nuestra ciudad, Santander, es una ciudad costera, y hemos observado que hay más erosión en las zonas de costa.
Pensamos que podía ser debido al calentamiento global. Para comprobarlo vamos a analizar el tamaño de las olas, utilizando una boya situada en la costa de nuestra ciudad, que recogerá los datos ( tamaño de las olas ), que posteriormente analizaremos.
Dette arbejde begyndte den 24. april, og vi arbejdede på det indtil den 3. maj. Primero, obtuvimos los datos necesarios mediante la página web del puerto, obtenidos con una boya.Esta estaba situada entre Somo y la Península de la Magdalena.

Hovedresultater og konklusioner
Diagrammer, der afspejler de analyserede resultater

Vi analyserer de resultater, der er opnået om vinteren.
Den mest repræsentative måned, og den vi har udført undersøgelsen på, er januar. Vi kan se, at der er en uregelmæssig graf med mange toppe. Det laveste registrerede tal er 1,82 m (1987), og det højeste er 7,62 m (2012). Denne forskel i bølgestørrelse skyldes storme. Den globale opvarmning påvirker antallet af storme.
Hvad angår resultaterne fra foråret, har vi analyseret april måned og observeret, at antallet af storme er steget i forhold til vinteren. Bølgerne nåede op på 4,38 meter (1989), mens den mindste registrerede værdi var 1,24 meter (2011).
Da vi kiggede på sommeren, valgte vi juli.
Vi bemærker, at der næsten ikke har været nogen storme. Bølgernes størrelse ligger det meste af tiden under gennemsnittet. I tabellen var det laveste registrerede tal 0,72 meter i 1976, og den højeste værdi var i 1961 med en højde på 3,35 meter.
Til sidst, i efteråret, kiggede vi på oktober måned.
Stormene begynder at tage til lidt efter lidt, og bortset fra i tilfælde af en storm er dønningerne under gennemsnittet. Når vi analyserer dataene, har vi set, at det højeste registrerede tal var 5,85 m i 1959, og det laveste var 1,32 m i 2016.
Vi er nået frem til følgende konklusion:
Vi mener, at vores hypotese er korrekt. I årenes løb er der kommet flere og flere storme, og vores kystlinje eroderer.

Analizamos los resultados obtenidos en invierno.
Den måned, der er mest repræsentativ, og som vi har foretaget undersøgelsen i, er i efteråret. Vemos que hay una gráfica irregular con muchos picos. Den mindste registrerede dato er 1,82 m (1987), og den største er 7,62 m (2012). Esta diferencia en el tamaño de las olas, es debido a los temporales. Den globale klimaændring påvirker antallet af midlertidige vandstande.
En cuanto a los resultados obtenidos en primavera, analizamos el mes de abril, y observamos, que el número de temporales ha aumentado, en relación con el invierno. Las olas llegaron a alcanzar los 4,38 metros (1989), en cambio, el valor mínimo que se registró fue de 1,24 metros (2011).
Al analizar el verano, elegimos el mes de julio.
Observamos que apenas ha habido temporales. Størrelsen af olierne ligger under middelværdien i den største del af tiden. En la tabla realizada, el menor dato registrado fue en 1976 de 0,72 metros, y el valor máximo fue en 1961, con 3,35 metros de altura.
Por último, en otoño, hemos analizado el mes de octubre.
Los temporales comienzan a aumentar poco a poco, y salvo en caso de temporal, el oleaje está por debajo de la media. Al analizar los datos hemos visto, que el mayor dato registrado es de 5,85 m en 1959, y el menor, es de 1,32m en 2016.
Hemos llegado a la siguiente conclusión:
Nuestra hipótesis creemos que es correcta. A lo largo de los años, los temporales han ido aumentando progresivamente, y nuestra costa se está erosionando.

Hvad er det næste? Handlinger, der kan gøre en forskel og hjælpe med at mindske problemet

Den globale opvarmning påvirker kysterosionen og øger stormfloderne. For at reducere dette kan vi indsamle underskrifter for at nå frem til en sundere og mere bæredygtig aftale, som f.eks. at bruge vindenergi, vandkraft osv. i stedet for at generere elektricitet gennem fossile brændstoffer. Undgå også overdreven skovrydning.
På den anden side kan vi undgå at rejse med fly, som er den transportform, der udleder mest drivhusgas, eller med privatbil, men i stedet bruge offentlig transport som f.eks. tog.
En anden ting, vi kan gøre, er at minimere online shopping.
Vi kan også udbrede arbejdet, så flere mennesker kender til problemet og hjælper os med at ændre det.

Den globale klimaændring påvirker erosionen af kysterne og stigningen i temperaturerne. Para poder reducir esto, podemos recoger firmas para llegar a un acuerdo más sano y sostenible, como en vez de generar electricidad a través de combustibles fósiles, utilizar energía eólica, hidráulica etc. Og undgå overdreven skovrydning.
Por otra parte, podemos evitar desplazarnos en avión ya que es el transporte que más emisiones de efecto invernadero genera, o en coche particular, en cambio, podemos utilizar el transporte colectivo como el tren.
Otra cosa que podemos hacer es minimizar la compra por internet.
También podemos difundir el trabajo, para que más gente conozca el problema, y nos ayuden a cambiarlo.

Projektplakat:

Download projektplakat PDF

Dette projekt blev automatisk oversat til engelsk.
Projekter oprettes af teams, og de tager det fulde ansvar for de delte data.
← Alle projekter